Hvad ved du om Drupal universet? Du har mulighed for at flashe din viden og brillere, hvis du deltager i DrupalCon, som er en konference for udviklere, brugere, designere, trænere og mange flere inden for Drupal, som i år afholdes online. Det var ellers meningen, at konferencen skulle være gennemført fra den 8. til 11. december i Barcelona, men i stedet kommer den nu på grund af corona-virussens hærgen til at blive afviklet online.
Quiz med andre Drupal kendere
Den 10. december bliver der afviklet en avanceret omgang Trivial Pursuit, hvor det er Drupal, der er i fokus. Vil du deltage i quizzen, vil du over 6/7 runder, som gennemføres over ikke mindre end tre aftentimer, kunne brillere med alt det, du ved inden for Drupal.
Stil dine egne spørgsmål i quizzen
I bedste Drupal-ånd bliver der også mulighed for, at du kan stille dine egne spørgsmål i quizzen. Det er helt i et open source systems ånd, at alle kan bidrage, så du har mulighed for at sende dine egne spørgsmål ind via hjemmesiden events.drupal.org, så du kan ikke alene deltage som svarer, men også bidrage til at dreje quizzens indhold hen, hvor du synes, at det er mest relevant.
Drupal-organisationen skriver selv på hjemmesiden, at det er en quiz, der ligger i forlængelse af de traditionelle pub-quiz’er, så vi tør godt love, at det blive både sjovt og højlydt. Selv om det kan være svært at forestille sig, at man kan opnå den samme stemning ved en online turnering, ja så må alle møde ind til seancen med den rette ånd – så skal det nok blive sjovt. Det er jo også en enestående mulighed for at samle kolleger og andre Drupal-aficionados til en quizaften i firmaet eller derhjemme og på den måde bruge online eventen til at skabe lidt ekstra korpsånd.