Tilføj custom made PHP sider til search

Jeg har nogle sider, hvor jeg har tilføjet min egen PHP kode, hvor jeg laver nogle databaseudtræk. De sider kunne jeg godt tænke mig, kunne tilføjes til Drupals egen søgefelt.

Mere specifikt har jeg nogle en side med en kategori visning, som peger til en php side, som viser forskelligt indhold afhængig af kategori. Der vil være en liste over ting, man så kan klikke videre til.

URL'erne ser sådan ud /find-hjaelp/find-hjaelp /find-hjaelp/find-hjaelp_tilbud?kategori=mis /find-hjaelp/find-hjaelp_info?id=106

Jeg kunne så godt tænke mig, at drupal indekserede det indhold, der kommer ud af de sider. Er det muligt?

På forhånd tak Del Pede

beltoftes billede

Umiddelbart burde du kunne lave søgning i dine data ved at implementere hook_search(), se http://api.drupal.org/api/function/hook_search/6. Dog kommer det som en separat fane på søgesiden.

Del Pedes billede

Tak for dit svar, men jeg har lidt svært ved at gennemskue, hvordan jeg sætter det op. Er det rigtigt, at jeg skal redigere node.module, og indsætte min custom search der? Hvis jeg gør det, så skal jeg vel have min anden database lagt ind i Drupals egen konfig? Jeg har også svært ved at gennemskue hvordan jeg får lavet koden så det fungere.

Håber I kan kaste lidt mere lys over det

På forhånd mange tak Del Pede

beltoftes billede

Nu har jeg ikke selv erfaring med at implementere hook_search(), men du skal lave et ny modul og implementere hook_search() i dette. Og du kan fint tilgå data fra den anden database hvis du definerer den ekstra db connection i din settings fil, og skifter database med db_set_active() når du skal hente dataen ud, se evt http://api.drupal.org/api/function/db_set_active/6. Husk dog at skifte tilbage til drupal db connectionen igen når du er færdig, ellers giver dit site nok nogle problemer ;-)