Skal Drupal sider klare validator.w3.org eller ser man stort på dette? Hvad er JERES mening om dette samt erfaringer?
Ved godt at det kan være svært da måske ikke er alle der laver themes og modules som ta'r sig så meget af dette, så selv om man selv gerne vil gøre en indsats for dette er det måske umuligt? Hvad er den generelle indstilling i drupal community til dette?
mikl
23. juni 2010 - 21:39
Permalink
Som udgangspunkt, ja…
Som mange andre webudviklere er jeg en stor tilhænger af standarder, og jeg mener derfor at man så vidt muligt altid skal lave gyldig HTML kode, ikke mindst fordi det hjælper en med at undgå fejl i forskellige browserversioner og den slags.
Der er dog tilfælde hvor man af tekniske årsager er nødt til at bruge kode som ikke validerer, som f.eks ved embedding af Flash til ældre browsere, men som udgangspunkt vil jeg altid anbefale at følge standarderne.
bjarne
24. juni 2010 - 11:48
Permalink
Validerer altid
Der er min erfaring at man før eller siden fortryder hvis man ikke holder sig til gyldig kode. Og det er heller ikke så svært, man skal bare sørge for at gøre løbende under udviklingen.
tinem
3. juli 2010 - 8:30
Permalink
Hvilke validerings-errors kan accepteres på drupalsites?
Hvilke validerings-errors kan accepteres på drupalsites?
Jeg har kun tjekket de 2 sidste drupalsider som er annonceret her i forummet og de validerer ikke. De errors som findes på disse sider er de i orden og bliver betragtet som mindre vigtige?
http://www.tankegang.dk/ - http://validator.w3.org/check?verbose=1&uri=http%3A%2F%2Fwww.tankegang.d...
https://byg-erfa.dk/ - http://validator.w3.org/check?verbose=1&uri=https%3A%2F%2Fbyg-erfa.dk%2F
Synes selv at dette er en ret vigtig diskussion og ville være rart hvis det kunne nævnes/vedtages hvilke errors som er OK på drupalsites, så man ikke behøver bruge mere ekstra tid end højst nødvendigt på at få sine sider til at validere?
beltofte
3. juli 2010 - 13:06
Permalink
Denne diskussion har reelt
Denne diskussion har reelt intet med Drupal at gøre, men mere generelt om ens HTML/CSS skal validere eller ej, og i så fald at den ikke validerer hvor mange og hvilke fejl der så må accepteres.
Det er selvfølgelig en god ide at Drupal kernen, moduler og temaer generelt kun genererer valid kode. Men at vedtage regler for det vil ikke føre noget godt med sig. For det første kan Drupal udviklere og themere ikke lide at få trukket noget ned over hovedet på dem, og for det andet hvem skulle kontrollere det?
bjaxelsen
4. juli 2010 - 0:07
Permalink
Skal validere, hvis der ikke er en god grund
Der blev jeg lige taget med bukserne nede, jf #3 ... byg-erfa.dk validerer nu. Og selvfølgelig skal et site validere, med mindre altså, at der er en god grund.
Tag nu undersiden byg-erfa.dk/erfaringsblade: der har jeg gjort brug af en lidt Javascript fra et andet site ("Sorttable"). Det kræver en ekstra attribut på tabelcellerne, og det er ikke valid HTML-kode. Men det fungerer, og skulle jeg gøre koden valid, ville det tage en halv dag, hvilken kunden næppe havde lyst til at betale, for det ville ikke gøre nogen forskel for brugerne.
I mit firma har jeg nogle gange rollen som rådgiver, og står da ikke for teknisk udvikling, men bl.a. for kravspecifikation. Da skriver vi altid ind, at HTML og CSS skal validerer i forhold til validator.w3.org, og at XML skal valideres op mod et Schema eller DTD.
Det er ikke for at slå programmøren oven i hovedet, men nogle gange støder man på sites, hvor koden er så elendig, at det går ud over både browserkompatibilitet og søgemaskineoptimering. Og da er vi nødt til at kunne placere aben hos dem, der har implementeret løsningen. Ved at have specificeret det up front, så er der ingen diskussion efterfølgende om, hvem der har ansvaret for at bringe tingene i orden.
Særligt med XML er valideringen med til at forebygge en hel masse problemer, når forskellige systemer skal snakke sammen. Så de måske 20 minutter, det tager at sikre validering, kan forebygge problemer af flere dages varighed på et driftssite, når latente valideringsfejl kommer op til overfladen og kaster grus i maskineriet.
superfreshdk
4. juli 2010 - 23:38
Permalink
Tankegang.dk valideringsfejl
Hej Tine,
At den nye tankegang.dk ikke validerede korrekt var en bøf fra undertegnede - Så tak for pointeren :)
Problemet var et par uafsluttede img-tags og en formular uden containers
Du spørger om hvilke fejl der er ok at have ved drupal-sites - Og svaret må være at det må være op til det enkelte firma/den enkelte udvikler. Og så er det såmænd ligemeget om det er Drupal, Wordpress, Sitecore eller en simpel simpel html-baseret side..
Jeg har det selv ligesom Mikl, at man bør validerer sit site 100% med hensyn til at overholde standarder, med mindre det bare ikke kan lade sig gøre...
/Anders
larskhansen
5. juli 2010 - 21:59
Permalink
God respons
Hey,
Vil bare give en thumbs up til bjaxelsen og superfreshdk for deres respons på #3 fra tinem. Godt at se folk tage ansvar for deres kode og ikke bare fraskrive sig det eller lign.
Selv synes jeg at en side skal validere så tæt på 100% som overhovedet muligt. Det kan være umuligt i visse situationer, men så vidt muligt skal det validerer.