Open Source i Århus

Hej med jer :-)

Jeg skriver til jer, fordi et nyt initiativ har set lyset i Århus: Open Space Aarhus (OSAA)

http://osaa.dk

Open Space Aarhus er en forening, hvis formål er at være et samlingspunkt for open source/åben teknologi i Århus, således at de forskellige open source foreninger/grupper/communities kan trække på hinanden og drive en synergieffekt.

Jeg skriver til jer, Drupal Danmark, for at opfordre jer, eller jeres Århus-medlemmer, til at joine OSAA.

OSAA's primære formål er via medlemmernes kontingenter at drive lokaler, som fuldgyldige medlemmer frit kan benytte til open source relaterede arrangementer. Vi er 40+ betalende medlemmer nu (og vi er først så småt startet op), og har allerede fået 230 kvm store lokaler på Bryggervej 30 i Århus. Vi er ved at istandsætte lokalerne, og regner med at tage dem i brug for alvor efter sommerferien. Kom gerne og giv en hånd med :-)

Medlemsskab er personligt. Dvs man får et nøglekort og adgang til booking af lokalerne, hvis man melder sig ind. Er man i forvejen organiseret i en forening, kan foreningen selvfølgelig fortsætte som hidtil, hvor et vis antal af dets medlemmer blot også melder sig ind i Open Space Aarhus, og derved kan booke lokaler til foreningens arrangementer. Er man ikke en forening, behøver man heller ikke bruge kræfter på at organisere sig i en sådan, da man blot kan melde sig ind i OSA, og fungere som en gruppe herunder.

OpenSpace Aarhus blev til i et samarbejde mellem Ubuntu Danmarks aktive i Århus og HackÅrhus (hardware hackerspace).

Vi håber at OSAA bliver bredt repræsenteret af diverse Open Source grupper, og jeg håber rigtigt meget at Drupal Danmark vil støtte om OSAA, og gøre brug af foreningen og dens lokaler. Hvem ved, måske i ligefrem ville få flere Drupal støtter ved at vise jer frem overfor foreningens medlemmer ;-)

Læs mere på http://osaa.dk og meld jer ind foreningen her: http://osaa.dk/bliv-medlem/ Læs også mere på min blog: http://martinpihl.dk/blog/open-source-i-arhus-samles-nu-i-osaa

Med venlig hilsen Martin Pihl Ubuntu-nørd ;-)

larss billede

Det er da en super god ide!

Findes der noget lignende øst for storebælt?

mikls billede

Det var da et spændende initiativ. Jeg bor desværre ikke i nærheden af Århus, men det lyder da som noget de lokale godt kunne få glæde af :)