Ca. en gang om måneden afholdes der meetup et sted i Jylland. Som regel foregår det i Århus, hvilket også er tilfældet denne gang.
Et meetup er betegnelsen for et åbent møde for alle Drupal-interesserede. Arrangementet er åbent for alle og det er gratis at deltage.
Denne gang kommer mødet primært til at handle om status på den nye version af Drupal - Drupal 7. Nogle af deltagerne på mødet er netop hjemvendt fra den store internationale Drupal-konference i Paris, hvorfra de medbringer nyheder - og altså ikke mindst om Drupal 7.
Ønsker du selv at byde ind med ønsker til dette meetup's emner er du velkommen.