Drupal har været på banen siden 2000 – 2001, da den belgiske universitetsforsker Dries Buytaert besluttede at lade det Content Management system, som han arbejdede med, blive til et open source system. Det vil sige, at alle har adgang til koden og kan arbejde videre med systemet. En unik tilgang til webudvikling, som gennem tiden har delt vandene – skal man vælge et kapitalfirmas produkt, eller skal man gå den mere anarkistiske vej og gå open source?
En stor succes
Drupal valgte den sidste vej og er gennem tiden blevet en meget stor succes med mere end en million mennesker tilknyttet systemet – det er både udviklere og programmører, designere, undervisere og strategiske udviklere, som alle bidrager til at udvikle dette omfattende system. I dag er Drupal systemet bag hjemmesider for både stater og lande, store virksomheder, universiteter og andre institutioner – foruden en lang række mindre organisationer og virksomheder, som vælger open source som deres tilgang til webudvikling.
Her på siden kan du læse om Drupal og nogle af de fora og events, som knytter sig til systemet. Hvert år mødes udviklere og andre i både international og dansk sammenhæng, og målet er hele tiden det samme: At blive bedre, videreudvikle systemet og skabe nye indsigter for sig selv og andre.
Det er en særlig filosofi at bruge open source som platform for sin virksomheds eller organisations netrepræsentation. Det tankesæt understøtter Drupal med sine fora, konferencer og mange andre aktiviteter, og hele tiden er hensigten at forbedre produktet og bygge nyt. Læs her på siden om, hvordan Drupal støtter op med fora, events og erfaringsudveksling.